Mænds magt og afmagt i "kvindejobs"
Oplæg med titlen "Mænds magt og afmagt i "kvindedominerede" arenaer" v/Steen Baagøe Nielsen d. 18/4 2007
| Beskrivelse af begivenhed | |
|---|---|
| Tidspunkt |
18/04 2007 21:30
18/04 2007 23:30
18/04 2007 Starttidspunkt 19:30 Sluttidspunkt 21:30 |
| Sted | Københavns Universitet |
| Tilføj begivenhed til kalenderen |
|
Onsdag d. 18/4, kl. 19.30-21.30 holdt Steen Baagøe Nielsen, lektor ved Inst. for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC og formand for NeMM, et oplæg med titlen Mænds magt og afmagt i "kvindedominerede" arenaer med efterfølgende debat med tilhørerne.
Steen Baagøe Nielsen har igennem en årrække undersøgt mænds praksis og kønnede relationer særligt i omsorgsarbejdet - men i de senere år også i familier, som det bl.a kommer til udtryk i antologien Mænd og omsorg (Reitzel, 2003) og i ph.d.-afhandlingen Mænd og daginstitutionsarbejdets modernisering: Teoretiske, historiske og etnografiske perspektiver på sammenhænge mellem køn, pædagogisk arbejde og organisering i daginstitutioner (Samfundslitteratur, 2005). Gennem de senere år har dette medført forsøg på at udvikle begreber for mænds relationer og (af)magt i traditionelt 'kvindelige' sammenhænge, der dels bryder med populære forståelser af kulturel 'feminisering', men samtidig kritisk kan indfange mænds reelle marginaliseringer.
Arrangementet var blevet til i et samarbejde mellem NeMM og Sociologforeningen og fandt sted på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Østerfarimagsgade 5, lokale 1.1.18.
Læs mere om Sociologforeningen og dens arrangementer her.