Morten Hillgaard Bülow
Cand. mag., Ph.d.-studerende, Center for Sund Aldring og Medicinsk Museion, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Tlf.: 35323819
E-mail: mohib@sund.ku.dk
Morten Hillgaard Bülow har været bestyrelsesmedlem i NeMM siden 2007. Fra 2005 til 2008 arrangerede han NeMMs studiegruppe i samarbejde med Marie-Louise Holm.
Han er specielt interesseret i teoretiske, filosofiske og videnskabsteoretiske tematikker inden for kønsforskningen, og beskæftiger sig især med spørgsmål omkring samspillet mellem begreber og kroppe og materialitet er noget. Derudover har normalitetsbegreber og magtforhold hans interesse, og han har i sin forskning beskæftiget sig med (at dekonstruere) kategorier og dikotomier inden for sundhedsvidenskab, medicin og naturvidenskabelig forskning. I den forbindelse er både hjerneforskning og aldringsforskning felter, han har arbejdet med siden 2009. Morten Hillgaard Bülows kompetencer i øvrigt ligger inden for medicin- og videnskabshistoriske perspektiver på køn, feministisk videnskabsteori, medical science and technology studies, såkaldt speculative materialism (herunder material feminisms), sociologiske og museologiske perspektiver på moderne biomedicin, samt humanistisk sundhedsforskning i generel forstand.
Morten Hillgaard Bülow arbejder med følgende forskningstemaer:
Alternative maskuliniteter, Mænds sundhed og sygdom, Mænds kroppe, Historiske maskuliniteter, og Mænd og aldring.
Flere informationer:
Centre for Medical Science and Technology Studies