Tiltrængt historisk analyse af forholdet mellem modernitet og mandlighedsidealer

Män i Norden er en stærkt tiltrængt udgivelse inden for den nordiske kønsforskning. Denne bog er den første historiske analyse af forholdet mellem modernitet og mandlighedsidealer i Norden, hvis gensidige udvikling redaktørerne argumenterer overbevisende for har været nært forbundne. Det er blevet til en af den slags bøger, hvor denne anmelder gennem læsningen gang på gang tænkte: ”Hvorfor er der dog ingen, der har lavet sådan en analyse før? Det er jo oplagt!”

Det er særdeles spændende og oplysende læsning for interesserede i historiske maskuliniteter og mænds historie, men også for generelt interesserede i kønshistorie, for forfatterne relaterer og inddrager gennemgående både kvinders og børns forhold og mændenes relationer til dem. En af bogens stærkeste sider er, at den tegner et billede af forskellige grupper af mænd og viser, hvordan de alle har måttet forholde sig til et ideologisk dominerende maskulinitetsideal, der promoverede den borgerlige middelstands idealer om selvdisciplin, pligtopfyldelse og arbejdsomhed. Tidligere er kun borgerstandens maskulinitet blevet udførligt analyseret i den internationale forskning om modernitet og maskulinitet, og den er ofte kommet til at fremstå som repræsenterende hele periodens mandlighed. I Män i Norden dokumenteres det grundigt, at der har været mange og meget forskellige maskuliniteter på spil i en periode, der ikke kun kan deles op i borgerens, bondens og arbejderens maskulinitet, men at der også inden for de enkelte klasser må skelnes mellem grupper med forskellige livsstile og idealer, hvor skellet har gået mellem f.eks. ung og gammel, gift og ugift, erfaren og uerfaren etc.

Mandlighed og umandlighed som nye analysekategorier

Ud over skildringen af de mangfoldige maskuliniteter har bogen fire tematiske kapitler, der analyserer, hvordan begreber om mandlighed og umandlighed har spillet ind i synet på forskellige mænds forhold til faderskab, seksualitet, vold og ligestilling. Disse kapitler får bragt de forskellige klassers maskuline identiteter og maskulinitetsidealer i spil og får samtidigt rykket på gængse opfattelser af, hvordan mænd har forholdt sig til f.eks. faderskab. Således får den norske historiker Jørgen Lorentzen i sit kapitel om fædrene grundigt dementeret opfattelsen af, at den fraværende far var en udbredt eksistens fra midten af 1800-tallet og frem, og får demonstreret, at et nærværende og varmt faderskab har været et udlevet ideal for mænd af alle klasser indtil i hvert fald 1920’erne.

I modsætning til megen maskulinitetsforskning bruges R.W. Connells begreb om, at der eksisterer en hegemonisk maskulinitet, der dominerer andre underordnede maskuliniteter, ikke som teoretisk grundlag for analyserne i denne bog. I stedet søger den svenske historiker Claes Ekenstam i bogens første kapitel at opbygge et nyt teoretisk grundlag, der skal basere de følgende analyser på at undersøge, hvordan begreber om mandlighed og umandlighed spiller ind i kulturelle kontekster og strukturerer social opførsel og relationer mellem mennesker. Tesen er, at forskellige grupper af mænd og individer ud fra forskellige idealer og forestillinger om, hvad det vil sige at være en (rigtig) mand, hele tiden bedømmer sig selv, andre mænd gruppen og mænd uden for gruppen som mandlige eller umandlige. Det mandlige og det umandlige er snævert forbundne i deres definitioner, og ofte definerer en gruppe mænd sig lige så meget ud fra en negativ afstandtagen til andre mænd eller kvinder og børn end ud fra en positiv beskrivelse af, hvordan de opfatter sig selv.

Perspektivet er spændende og fungerer mange steder i bogen fremragende som et analyseredskab, der gør det muligt for forfatterne at afdække komplekse sammenhænge og forståelser i sociale relationer. Det virker dog lidt sært, at forfatterne foretrækker at bruge begrebet mandlighed frem for maskulinitet. Det risikerer i denne anmelders øjne at komme til at lugte at essentialisme at tale om ’det mandlige’ i stedet for ’det maskuline’ eller i det mindste ’det mandige’. De to sidste udtryk peger på, at vi har med konstruerede værdiladede forståelser at gøre, der som regel forbindes med mænd, men f.eks. sagtens kan tillægges kvinder, mens ’mandlighed’ i højere grad kan opfattes som forbindende forestillingerne udelukkende med den mandlige krop.

Ingen danske bidrag

Bogen er skrevet af forskellige nordiske historikere fra Sverige, Norge, Finland og Island. Endnu engang kan man ærgre sig over, at der ikke medvirker nogen dansk forsker med speciale i mænds og maskulinitetens historie. Men samtidig må man glæde sig over, at forfatterne ret ofte trækker danske eksempler frem eller sammenligner med danske forhold i bogen, i kapitler der ellers er koncentreret om andre landes nationale forhold.

Hvert kapitel i bogen er skrevet af én historiker inden for dennes specifikke forskningsområde. Trods dette har det været et mål for forfatterne, at udgivelsen ikke skulle fremstå som en fragmenteret antologi, men som en helstøbt bog med et fælles teoretisk grundlag og en forholdsvis homogen fremgangsmåde i de forskellige analyser. Dette er kun lykkedes til dels. Man mærker, at de forskellige forfattere har ret forskellige måder at arbejde på og skriver ud fra forskellige historieskrivningstraditioner. Det varierer derfor, hvor godt den overordnede teori er blevet integreret i de enkelte analyser, og kvaliteten af kapitlerne er noget svingende. Mens nogle kapitler er særdeles velskrevne og informative og giver et klart billede af, hvordan historiske maskulinitetsanalyser kan udføres, er andre er mere famlende og uklare. Det indledende teoretiske kapitel og kapitlerne om maskulinitet i borgerstanden og om faderskab er fremragende og kapitlet om arbejdermændene forbilledligt, mens kapitlet om maskulinitet blandt bønderne er direkte ringe, spækket med gentagelser og cirkelslutninger, og man undrer sig over, at det er blevet medtaget i en bog, der ellers generelt holder en ret høj akademisk standard.

Dette og enkelte forfatteres tendens til at sløse med kildehenvisninger tilgiver man dog lettere i sin begejstring over, at der endelig er kommet en bog, der i forhold til så mange væsentlige aspekter og så nuanceret udfylder et stort videnstomrum om, hvilke forandringer de samfundsmæssige processer i 1800-talllet og begyndelsen af 1900-tallet medførte i livsvilkårene for mænd og for forståelsen af mænd og mandlighed i Norden.

Red. Jørgen Lorentzen og Claes Ekenstam

Män i Norden. Manlighet och Modernitet 1840-1940

Gidlunds förlag 2006, 284 s.

162 svenske kr. hos f.eks. www.bokus.com + porto