Sygdom i mænds livsverden

Bogens omdrejningspunkt er samlet i spørgsmålet: ”Hvordan konstrueres sundhed, sygdom og maskulinitet i mænds livsverden?” (s. 9). På denne måde tildeles begreberne maskulinitet og det at være mand og sundhed og sygdom en væsentlig plads i mænds livsverden, hvor ”[d]et ene begrebskompleks bidrager til konstruktionen af det andet og omvendt.” (s. 9). Simonsen har valgt at undersøge konstruktionen ved at interviewe 13 mænd, der har erfaring med sygdom, og han har sammenholdt dette med den eksisterende teori. Det holdes hele tiden for øje, at mænd ”indgår i en kultur og et samfund, og at deres beskrivelser og konstruktioner også hele tiden er sociale, dvs. nogle de deler med andre.” (s. 11). Resultatet er, at der fremhæves en række problematikker ved, hvordan maskulinitet spiller ind på mænds håndtering af sygdom og sundhed.

Maskulinitet og håndtering af sygdom

Simonsen binder håndteringen af sundhed og sygdom sammen med graden af hegemonisk maskulinitet. De interviewede mænd er i analysen delt op i tre grupper efter graden af hegemonisk maskulinitet, der er bestemt af, hvor mange og hvor betydende beskrivelser mændene giver af isolationsdistancering og overreaktionsfokusering. Hegemonisk maskulinitet er defineret som tildeling af betydning til følgende faktorer; dominant relation til mænd og/eller kvinder i arbejdet, kvinders subordination i henhold til mandens selvopfattelse i forholdet til kvinder og autonomi og kontrol som en fokus på evnen til at styre sit liv.

Distancering eller fokusering

”En ronkedor er en enlig hanelefant, som lever adskilt fra flokken.” (s. 89). Denne metafor har Simonsen valgt at bruge til at beskrive fænomenet i mænds håndtering af sundhed og sygdom, hvor de vælger at distancere sig. Denne distancering kan ske verbalt, socialt og mentalt, hvor de tre distanceringsmåder kan optræde samtidigt eller alene. Distancering ses dog ikke som noget entydigt, men kan enten komme til udtryk som ”den negative isolation” eller ”den positive autonomi” (s. 92). Den isolerende distancering bliver en negativ faktor for mandens sundhed, hvis han for eksempel vælger ikke at inddrage nogen i sygdomstegn, og dermed er der en fare for, at han for sent modtager hjælp. Omvendt kan distanceringen være udtryk for et krav om autonomi, hvor manden nægter at lade sygdom fylde det hele og fastholder, at for eksempel en diagnose kun er én del af hans liv.

Der kan også ske det, at mænd i stedet for at distancerer sig fra sundhed og sygdom vælger at være overdrevet fokuseret på dette. Den ene mulighed er, at der er tale om en engageret fokusering, hvor deltageren for eksempel bruger fokuset på sygdomstegn til en positiv aktivering i henhold til, hvordan faresignaler bedst håndteres. Den anden mulighed omhandler en overreaktion, hvor manden er overdrevet optaget og nærmest negativt pacificeret af for eksempel disse sygdomstegn, som det ses hos hypokondere.

Mænds forsøg på at finde en balance

Teoretisk er bogen oplagt til et fag som sundhedsfremme, hvor bogen kan ses som en del af opgøret med en form for tankegang, hvor sygdom og sundhed opfattes som dikotomier. I stedet stilles sygdom op mod det at være rask, og sundhed stilles overfor usundhed. Alt i alt gives et interessant indblik i, hvordan mænd i mødet med sygdom søger at omdanne enten deres begreb om maskulinitet eller om sygdom og sundhed, således at der igen skabes balance i deres livsverden. Dette kan formentlig genfindes hos alle personer, der mødes af alvorlig sygdom, da en væsentlig ændring i en persons helbredstilstand indebærer en række ændringer i vedkommendes livsførelse. Ved at koble maskulinitet til sygdom og sundhed giver Simonsen et interessant bud på en forklaring på forskellene mellem mænd og kvinder inden for sundhedsområdet. Bogen kan dermed være med til at skabe et grundlag for videre arbejde med at sikre mænd en bedre adgang til sundhed, hvad enten det skal ske gennem omlæggelse af sundhedstilbud, information eller deres egen selvopfattelse.

Simon Sjørup Simonsen

Mænd, sundhed og sygdom - Ronkedorfænomenet

Forlaget Klim, 2006

189 s., 224,10 kr.