Handlinger tilknyttet webside

Masculine identifications - Huddersfield, England, 10.-11. juli 2010

Konferencens formål var at samle etablerede og nye forskere fra kunststudier, humaniora og socialvidenskaberne for at udforske vigtigheden af forestillinger om identitet og identifikation i aktuelle studier af maskuliniteter og sigtede på at udvikle nye metodologier, forskningsfelter og analysestrategier.

Arrangørerne beskrev udgangspunktet for konferencen således: "Udviklingen af maskuliniteter som et selvstændigt forskningsområde faldt sammen med udbredelsen af identitetspolitikker i 1990'erne og væksten i forskningsfelterne kønsstudier og queer teori , som spredte sig gennem en mangfoldighed af discipliner inden for humaniora og socialvidenskaberne. Denne udvikling har ikke kun nuanceret vores forståelse af maskuline normer, men har også stimuleret til at undersøge, hvordan disse normer er blevet opretholdt og/eller omformet af forskellige diskurser, praksisser og tekster, lige fra spektakulære offentlige indgreb til hverdagslivets performances i hjemmet."

 

Du kan besøge konferencens hjemmeside og se, hvilke forskere, der har deltaget med papers, og titlerne på deres oplæg her.