Steen Baagøe Nielsens udvalgte tidligere projekter
I sit ph.d.-arbejde har Steen Baagør Nielsen analyseret baggrunden for efterspørgslen efter mandlige medarbejdere med udgangspunkt i debatten om mænd i daginstitutioner. Han har desuden deltaget i en række projekter, der omhandlede uddannelsesmæssige problemstillinger knyttet til mænd og omsorgsarbejde. Disse projekter har mere specifikt drejet sig om at analysere betydning og forståelser af køn blandt lærere og studerende på pædagogseminarierne i forbindelse med moderniseringen af pædagoguddannelserne i Danmark; om mænds uddannelse og arbejde inden for omsorgssektoren; om mænds handlinger, læring og sociale innovation under utraditionelle kønsmæssige vilkår, særligt på familievenlige arbejdspladser, i kønsmæssigt utraditionelle erhverv, og ved længerevarig orlov til børnepasning; og om kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningens indflydelse på unges karrierevalg.